Sæler ved Søndre Rønner 7 km syd for Læsø.
Jeg har været på Søndre Rønner 3 gange, alle gange har jeg set en stor Gråsæl (han). I 1990 og 1994 kom jeg der til i en jolle. Der lå den på afstand meget lavt i vandet, med store mørke øjenhuler og næsebor der fnøs, lidt uhyggelig. 3. gang i 2006 roede jeg i kajak rundt om Læsø og var ved Søndre Rønner, der så jeg flere Gråsæler, men også en stor han. Denne gang var den ikke sky, og var 5-6 m fra mig. Den fnøs ikke men havde store åbne næsebor, som man kan se på billederne. Gråsælen er Danmarks største pattedyr, den kan blive op til 2,3 m lang og veje 300 kg. Billedet af Gråsælen der ligger på en sten og er helt tør på ryggen, viser meget godt forskellen på gråsælens lange hoved i forhold til den Spættede sæls korte hoved (snude). Søndre Rønner er helt sikkert det bedste sted, jeg har set sæler, også på grund af gråsælerne.
1990
Gråsæl stor han Spættet sæl Spættet sæl med unge
1994
Søndre Rønner 1994, Gråsæl stor han
2006
Sønder Rønner 2006 Spættet sæl Gråsæl Spættet sæl Gråsæl Gråsæl Gråsæl stor han Gråsæl stor han Gråsæl Spættet sæl
2006 Sæler sydøst for Læsø