2012 Väderöarna

Ankomst kl 23 til fiskerhytterne på Hamnerö

I forbindelse med en sommertur i Bohuslän skærgården besøgte vi Väderöarne. Vi kom oppe fra Havstenssund og ror ned til Langskär i Ydre Fjällbacka skærgård. Her vil vi hvile os lidt og spise aftensmad, inden vi  senere om aftenen vil ro ud til de inderste af de sydlige Väderöarna. Nærmere bestemt øen Hamnerö.

Väderöarna

Her ligger 2 originale fiskerhytter fra 1800 tallet, som fiskerne brugte for ikke at skulle tage frem og tilbage fra Väderöarna. Nu ejes de af en forening, og må bruges frit. Men man opfordres til at støtte foreningen ved at indbetale et beløb på deres girokonto. Vi tager af sted ca. kl. 21:00, vinden er faldende. Vi har en svag men ikke regelmæssig dønning. Nærmere noget fra forskellige retninger på trods af at vi er ude i åbent vand. Hvad årsagen er, finder vi ikke ud af. Vi har ca. 8 km derud, og er der omkring kl. 22:00. Der er kun 3 øer på de sydlige Väderöarna, hvor man må gå i land på det tidspunkt af året, men det er reelt kun på den ene, man har mulighed for det, ved fiskerhytterne. De er godt gemt inde bag en klippe næsten parallelt med kysten, så man ror op i en lang kanal, og for enden af den skråner kysten op, og der er lige plads til 2 små hytter. Et meget fascinerende sted. Når man så kommer ind i hytterne bliver det helt historisk. Der er skrevet på vægge og loft over det hele, helt tilbage til 1800 tallet. Vi havde ikke drukket rødvin til aftensmaden, da vi skulle ud at ro efterfølgende, så vi har aftalt at vente, til vi kom ud til hytterne. Efter vi har etableret os, ender vi oppe på toppen af en klippe med udsigt hele vejen rundt. Her blev vi til et godt stykke over midnat, og når et stykke ind i næste dags rødvins ration. 2 sov i den ene hytte, 1 sov i telt og en under åben himmel.

Næste dag ror vi ud mellem øerne. Først ud til den yderste sydvestlige ø Väderöbod med fyr. Herfra op til Storö som er den eneste, der er beboet. På øen er en havn, en gammel lodsstation, og et vandrehjem med spidsested. Her overnatter vi også, men det var svært at finde et sted til teltene, og ikke så eksotisk som aftenen før på Hamnerö. Dagen efter ror vi ind til fastlandet igen og fortsætter turen ned forbi Smögen før det gå nord over igen.

Kort med Original GPS spor

PapirKort fra turen med planlagt rute