2023 Vänern

Gennem Hällandsö- og Lurö skærgården til Ekenäs og retur.

2 fine skærgårde til kajakroning. Men ikke mange steder at komme i land og overnatte. I Hällandsö skærgården shelter på Spårön og Stor-Eken. I Lurö skærgården sandstrand på Lurö og 2 shelter på Ekenäs. Der er mere til bådfolket, med mange pladser med fortøjningsmulighed til klipperne og muldtoilet i land, her er det svært for os kajakroere at komme i land med kajakkerne. Det er dog muligt at få en rigtig god tur inden for de rammer der er.

Ved kryds mellem de 2 skærgårde ca 10 km, kan der være en uregelmæssig bølgegang ude på midten. Vi så fiske- og havørne hele tiden, traner og canadagæs, og hørte både sort- grøn- og stor flagspætte, og lyngen blomstrede smukt her i august. 2 små museer på Lurö og Vithall i Lurö skærgården, og mange afmærkede vandreture i begge skærgårde.

GPS spor