Hatterrev ude i Store Bælt
Jeg ror alene over Store Bælt tirsdag den 20. maj. Jeg havde ventet længe på den rigtige vejrudsigt. Jeg kørte ud til Odden færgehavn. Fik kajak og grej flyttet ned på stranden lige øst for havnen og var klar kl. 8:00. Jeg havde lavet en detaljeret tidsplan hjemmefra, men denne morgen var det meget tåget. Først kl. 11:00 lettede tågen til 500 meters sigt, og jeg kunne begynde krydse ud til Sejerøs nordspids. Der gik ikke lang tid før tågen lettede yderligere, der var ingen vind, alt gik fint. Efter 2 timer og 15 km nåede jeg Sejerø kl. 13:05, nu skulle der indtages noget frokost og strækkes lidt ud, inden turen gik videre. Mens jeg spiser tiltager vinden til 3-5 m/s fra nordøst og pludselig lukkes øen inde i havgus. Jeg kunne ikke engang se fyret 100 m væk. Havgusen letter dog igen, men vinden bliver ved. Store overvejelser. På den anden side ville vinden give mig et skub, så jeg kunne gøre krydset lidt hurtigere, og skulle det være, havde jeg aldrig været tættere på end nu. Kl. 14:00 ror jeg ud fra kysten på Sejerø, med kurs mod Hatterrev 18 km. Hvis der ikke er tørt på revet skal jeg ro yderligere 5 km op til Vejrø inden næste pause. Jeg kigger ikke tilbage, nu er der fokus på næste kryds. Det går rigtig fint, der er noget at lave i bølgerne, tiden går hurtigere end på fladt vand, og der er 5 km sigt. Jeg når frem til T-ruten kl.15:10, jeg har fint styr på 3 større og mindre skibe. Jeg kan holde kurs og fart og er næsten nået over T-ruten, da et skib toner frem sydfra, men ligger han i den forkerte side af renden, eller ligger han uden for renden? Det er svært at se hans kurs, han ligger i modlys. Der er mange spørgsmål. Jeg tager en beslutning, og ror ned mod ham langs med renden, ned for at ligge ved en stor grøn lystønde, for den holder han sig fra. Nu kan jeg se hans kurs. Han går uden for renden, men langs med den, mærkeligt, alle de andre skibe sejler styrbord bagbord i renden. Nå, men det er jo bare mit problem, jeg er usynlig i dette spil. Han passerer, og jeg kan komme ind på kursen igen og slappe af. Kl. 16:20 når jeg frem til Hatterrev. Vanddybden er lav, men der er ikke noget tørt at komme i land på, så det er bare at fortsætte op til Vejrø. Jeg er træt og sulten, så 5 km kan også være langt. På vejen passerer jeg Bosserne, sælernes rev, jeg kan ikke se dem, de ligger på modsatte side, men jeg kan høre dem, de gør som hunde, de er jo hunde. Kl. 17:15 går jeg ind på sydstranden af Vejrø en ubeboet ø, efter 23 km kryds fra Sejerø. Nu skal der spises, slappes af og ringe til Jørgen (Ulla er på Sicilien). Men dagen er ikke slut endnu, selvom jeg gerne så, at den var. Jeg ved, jeg vil sove rigtig godt på Issehoved, som var planen. Men der var lige de 3 timer jeg missede. Jeg har roet hurtigere end beregnet og holdt kortere pauser, så det er ikke umuligt at nå det sidste kryds.
Da jeg begyndte at ro kajak for 15 år siden, havde jeg et ønske om, at komme til nogle af de samme steder som jeg havde været med sejlbåd. Det har jeg nu efter flere år fået opfyldt, plus rigtig mange nye steder. Jeg manglede dog et sted, og det var Vejrø. Første gang jeg var her, var i 1972, hvor vi var 5 unge “hippier” af blandet køn og trang til natur, som sejlede herover fra Odden Havn, Ulla, Søren, Karen og Hans Jørgen. Det var med til at vække min store interesse for de danske øer, specielt Kattegat øerne. Nå, jeg skulle jo op til Issehoved, 15 km kryds. Det gik nu fint, lidt lavere tempo med lav sol og faldende vind, en smuk aften at ankomme til Samsøs nordspids på, klokken er 20:20. Jeg havde den helt for mig selv, bortset fra en buk der gik og brølede og en skræppen fra nogle strandskader. Men det tager jeg gerne med, det er en del af sceneriet. Kort efter solnedgang gik jeg i soveposen.
Onsdag morgen, mens jeg spiser og gør klar til at komme af sted, tænker jeg nærmere over gårsdagen. Jeg havde ligget alene på åbent vand hele dagen, det var jo et langt kryds. Der er altid en risiko, men jo mere man kan, jo mere har man også mulighed for at gøre. Der er ting vi gør hver dag, som er farligere end det her, men det har vi bare affundet os med, og taler ikke om det. Det allervigtigste, hvis der sker noget når man er alene, er at man bevarer roen. Man ved, hvad man skal gøre, men hvis roen ikke er der, får man ikke gjort det. Kl. 7:00 begyndte jeg med at ro et stykke ned langs Samsø, inden krydset på 4,5 km over til Tunø. Videre ud på det sidste kryds på 10 km, nu i næsten vindstille, forbi en vindmøllepark og over Tunø knob og ind på Jyllands østkyst kl. 10:30, lige syd for Norsminde. Herfra langs kysten til Århus, 20 km, hvor jeg ankommer kl. 15:00. Kl. 16:00 sejler jeg med Mols Linjen til Odden færgehavn, hvor det hele startede. Da jeg står på Odden Færgehavn igen og pakker bilen, kan jeg ikke begribe, at det var i går, jeg roede ud mod Sejerø. Det kunne ikke være rigtigt, det måtte være flere dage siden.
Det er svært at vælge en kajaktur ud af mange. Men, hvis jeg skal vælge, vil det være denne, som er noget helt særligt.
Planlægning
En god planlægning af en tur, betyder som regel også altid et bedre resultat. Her er et indblik i min planlægning af krydset over Store Bælt. Starten på turen blev forsinket 3 timer på grund af tåge ☹️ Men planen blev stadigvæk holdt bare forskudt. Jeg kom senere til Issehoved, ankom kl 20:20 hvor jeg havde beregnet 19:30, så der var noget luft i planen, når man tænker på de 3 timers forsinkelse. Det overordnede med planen var, om det overhovedet kunne gøres forsvarligt på 2 dage med min formåen.
