Runholmen
Kosterøerne ligger på vestkysten af Sverige, lige syd for den norske grænse. Hvalerne ligger lige på den anden side i Norge. Kosterøerne er en fritliggende øgruppe beliggende i Skagerrak ca. 3-4 km fra den svenske skærgård. Hvalerne er mere en skærgård med tilknytning til fastlandet.
Kosterøerne
Vi tog først ud til Kosterøerne hvor vi var i 3 døgn. Vi gik ud fra den svenske skærgård og nord om øen Nord Koster. Her på ydersiden lige ud til Skagerrak mærkede vi straks bølgerne, selvom der ikke var så meget vind. Næste dag var vinden mere frisk, her tog vi en tur i læ, ned langs den største ø Syd Koster. Vi besøgte det højeste punkt på øen, og kunne se alle øerne vi skulle ud til dagen efter. Turen rundt i Kosterøerne, skal især fremhæves, Rundholmen hvor vi havde den ene overnatning, Måskär med de bløde klippeformer, og de lange kløfter man kunne ro ind i. Yderst Ursholmene med Sveriges vestligste fyr, med granitklipper der brydes af lange sort bånd af klippearten diabas.. Til sidst skal nævnes Store Brattskär med flere fine overnatningspladser. Her lå vi fint på den 3. overnatning før vi dagen efter ro tilbage til fastlandet og krydse den norske grænsen.
Hvalerne
Hvalerne, ja nu forstår man godt hvorfor de hedder sådan. Øer og skær skyder op og ligner ryggen af en hval. Sådan er de efterladt af istiden. Vi krydsede lidt ind og ud af de Ydre Hvaler da de er meget eksponeret for bølger ud mod det åbne Skagerrak. Efter at have overnattet ved Guttormstangen i Ydre Hvaler, roede vi om morgenen ud til de 3 øer Søndre og Nordre Søster og den yderste Struten, der lå 8 km. ude i Skagerrak. Her fik vi den største overraskelse på hele turen. Nu havde vi på hele turen roede rundt imellem granit, og så møder vi nogle meget ugæstfri forrevne lava øer, det var nærmest surrealistisk. Det viste sig at der har været et vulkanudbrud omkring Oslofjordens udmunding for ca. 300 millioner år siden, med en sjælden lava/bjergart ”Rombeporfyrkonglomerat” der kun findes 3 steder i verden. Vi gjorde ophold på den yderste mindre ø Struten med fyr, inden turen gik tilbage til Hvalerne. Vinden friskede lidt, og inden vi nåede tilbage, voksede bølgerne sig hurtig store, og vi må igen søge ly for Skagerrak ind mellem alle disse hvaler (-:
Strømstad
Tilbage i Sverige søger vi for en gang skyld ind til civilisationen. Et besøg i Strømstad med alle de mange fristelser, kanalrundfart og promenade på kajen. Vi ender dog igen ude i skærgården. Kun os på toppen af en klippe til dagens sidste sol. Tilbage i de små grønne telte, for sidste gang i endnu en begivenhedsrig Kajaktur. Deltagere: Peter, Bodil, Jørgen og mig selv.
Kosterøerne og Hvaler Kort
Originalt GPS spor og Papirkort lavet til turen, med lejerpladser, seværdigheder m.m. og mulig rute indtegnet på Kosterkortet.